Tilretning: Fjern folderne på ryggen
Sådan får du folderne på din kjole væk
Prøv at stil dig med siden til et spejl. Eller få en til at tage et foto af dig fra siden. Er din ryg lige? Altså – helt lige? Eller har du kurver, sådan at du nærmest er formet som et S?
Det har de fleste kvinder faktisk
Så derfor kan det jo undre en, at mange tætsiddende kjolers bagstykker er formet helt lige… (undtagelser er fx MariaDenmark 407 – Annika-kjolen og Kjolen i Sysiden #23)
For det, der sker hvis du har former, men tager en kjole på, der har en lige bagsøm, er dette (bare lidt værre, fordi denne bagsøm faktisk er formet lidt):
Stoffet vil lægge sig i folder på tværs af ryggen – på en ikke særlig flatterende måde.
Nå men, det er heldigvis nemt at fixe i mønstret.
Sådan fjerner du folderne på ryggen
Tag din kjole (prøveopsyningen) på. Lav en fold på midt-bag, så kjolen bliver glat (og sidesømmene lige) og sæt en nål, der holder folden på plads.
Tag prøveopsyningen af og find dit bagstykke frem.

Her viser jeg teknikken på et bagstykke til en jerseykjole med lige midt-bag-søm
Først skal du finde ud af hvor på mønstret, din tilretning skal være. Altså hvor på ryggen, du har for meget stof.
Start med at markere nålens placering på begge sider af dit stof. Fold stoffet ud og mål så afstanden mellem de to markeringer samt deres placering fx i forhold til taljelinjen. Du kan bare måle på stoffet og overføre det til mønstret.
Markeringer på bagstykket
Tegn de to markeringer ind på mønstret ved midt-bag.

Overfør placeringen af nålen og hvor meget du har nålet væk, til bagstykket på midt-bag
Find midten mellem de to punkter og tegn en linje fra midten over til, men ikke igennem, sidesømmen.
Tegn også linjer fra de to markeringer over til samme punkt i sidesømmen.

Tegn linjer over til sidesømmen
Lav tilretningen:
Klip langs den ene linje hen til sidesømmen, men ikke igennem.

klip langs den ene linje hen til sidesømmen, men IKKE igennem
Klip også fra sømrummet til sidesømmen, men ikke igennem. Så har du et lille hængsel af papir på sidesømmen og kan rykke på delene.

Klip fra sømrummet og til, men ikke igennem, sømlinjen
Lad nu bagstykket overlappe i klippelinjen, sådan at det overskydende stof kommer væk.

Læg de to markeringer over hinanden, så papiret overlapper. Sæt et stykke tape.
Så mangler du bare at rette trådretningen op og evt at udjævne sømlinjen, så den ikke er hakket. Trådretningen skal være vinkelret på bunden af kjolen.

Ret trådretningen op, og udjævn sømlinjerne, så de ikke er hakkede.
Bum.
Næste kjole du syr, vil være uden folder.
P.S. Du behøver faktisk ikke at sy en prøvemodel pga ryggen hver gang du skal sy en ny model. Hvis du fx har fundet ud af at du skal fjerne 3 cm når der er en lige søm i jersey, så kan du godt regne med at det også gælder næste gang.
P.P.S. Vil du have flere tilretningstricks? Så kom med på sykursus. Der er både aftenhold og weekend-workshops. Find dit sykursus, og få styr på hvilke tilretninger du skal lave, HER
Har syet en kjole – og ikke en prøve kjole, hvor jeg lige netop har det viste problem, på min kjole :-(
Den er syet sammen. Kan jeg “redde” min kjole alligevel?
Hej Anni
Den eneste måde at redde den på, er ved at pille sidesømmene op og så lave en overskæring (altså en vandret søm) hvor du fjerner det overskydende stof). Så får du jo en søm over ryggen, men det er måske bedre end hvis du slet ikke får den brugt!
MVH maria
Mange tak for svar 😊
Hei, dette er akkurat hva jeg har vært på leting etter, you made my day!! :)) Jeg har svai rygg så denne tilpasningen må jeg gjøre for hvert kjolemønster jeg ønsker å prøve. Du sier at man må markere på mønsteret nålenes plassering, jeg er litt usikker på hvor man skal sette nålene på det overskytende stoffet? Mulig du kunne laget en liten video tutorial også? :)
Hej Monica
Der er en video med Sysiden #19 (http://sysiden.dk/portfolio-item/sysiden-19-tunika-kjole-overskaeringer/) hvor jeg viser denne tilretning (kaldet svaj-ryg). Hvis du er medlem, kan du også finde den under “Indhold fra andre temaer/Bonus”
MVH maria
Tusen hjertelig takk for svar! :)
Kan man anvende den samme tilretningen/tilpasningen for fast stoff? Har lest et sted at i fast stoff må man også gjøre samme tilpasning for skjørtedelen som for overdelen?
Hej Monica
Du kan sagtens lave den samme tilretning i fast stof. Jeg har bl.a. skrevet om den i Sysiden nr. 19 (http://sysiden.dk/portfolio-item/sysiden-19-tunika-kjole-overskaeringer/) . Om du skal la ve tilretning på både skørt og top afhænger af hele kroppens form (og af mønstret), og ikke af om det er fast stof, men fast stof er mindre “forgiving” end jersey, så derfor har man oftere brug for det der.
MVH Maria
Tusen hjertelig takk for svar! xx
Det er et fantastisk redskab….og jeg forundres over, at der ikke er flere der bruger det. I stedet for bikses der med indsnit der er dårligt syet eller for meget stof på ryggen. Tak Maria for den udførlige vejledning….jeg liker videre…
Tak… det må kunne fikses på karnkjolen også.. selvom der ikke er formeget stof nærmere forlidt… dvs bagstykket trækker op. Men at dele bagstykket og lave plads til bagen.
Hej Camilla
Ja, så er det en anden tilretning – faktisk den modsatte – du skal bruge.
Og den skal som regel sidde længere ned over numsen.
Efter tilretning kan ryggen så ikke klippes til fold? Men bliver delt?
Det er helt korrekt. Efter denne tilretning får du en midt-bag søm.
Hej Maria
Ved svajrygtilretning på fx 3 cm vil kjolen vil vel løfte sig lidt midt bag – så skal man ikke tillægge ekstra længde mb, der glides ud mod sidesømmene? I så fald hvor meget ca. ?
Mvh Karin
Hej Karin
Nej, det gør den ikke. For det stof du tager væk fra folderne er for meget stof i længden, som netop fjernes, så sømlinjen forneden bliver ved med at være lige.
Hvis den ikke er lige, skyldes det en anden ting, nemlig at man måske har en fremstående numse, som skal bruge lidt ekstra stof. Dvs at man evt kan risikere at skulle lægge det samme stof til et andet sted på kjolen – over numsen. Jeg går i detaljer med denne tilretning på mine kurser (bla onlinekurset om tilretning), men dybest set er det den omvendte proces, bare et andet sted på kjolen.
Jeg har syet Annika kjolen. Den passer mig rigtig fint, dog generer den mig på halsen foran. Den sidder lige som for højt op midt for. Er der en nem måde jeg kan til rette på, således den runder en par cm. ned?
Jeg har vist hvad du kan gøre på ovre i Facebook-gruppen. Posten er her: https://www.facebook.com/groups/MariaDenmarkSysiden/permalink/2303393049692163/
Hej Maria
Kan man med yderligere tilretninger få mønstret tilbage til at kunne lægges til fold? Tænker det var godt med den mulighed, hvis man har et flot møster man nødigt vil bryde.
Kære Birthe
Ikke uden at der igen vil være for meget stof, denne gang i bredden. Man kan selvfølgelig klippe til fold og så tilføje rygindsnit, som nødvendigt, men det vil jo også bryde mønstret (og jeg er absolut ikke fan af indsnit i strikstof).
Hej Maria.
Har lige syet to Jersey nederdele sammen med mit barnebarn på 20. Hun er super tilfreds. De sidder super tæt – hun er super slank.
Den er med høj talje og påsat elastik ( 2,5 cm).
Jeg vil dog gerne fjerne den lille fold (ca1 cm) der er midt bag, lige under elastikken.
Forsøgte med at fjerne 1 cm mb og lade den glide ud til siden.
Tænkte på om jeg skal lave indsnit mb?
Taljemål. 67. Hoftemål 84
Hvad siger du?