Så er det Klar. Parat. SY! jeg elsker, tilbage!
Hvis jeg var skuffet over episode 3, så er jeg totalt positivt overrasket og begejstret for episode 4 og 5. Sådan skal det være! We are back on track!
Inden jeg går i gang med anmeldelsen vil jeg lige komme med et kæmpe kæmpe stort TAK!
TAK for alle de skønne kommentarer jeg har fået på de tidligere anmeldelser. Specielt tak til Karin, Susanne, Herborg, Henrik, Kirsten, Kirstine og Ida, som også har kommenteret og fortalt om hvordan det var at være med i Klar, Parat, Sy! Især Karins kommentar til anmeldelsen af episode 3 er super interessant – og giver indblik i programmets vilkår. Skønt!
Og tusind tusind tak for interessen og omsorgen i alle de mails jeg har fået siden sidst! Jeg har simpelthen haft et ordenligt anfald af stress (og lige lidt almindelig sygdom oveni) og besluttede mig for at bloggen måtte nedprioriteres lidt i et par uger. Men nu er jeg her igen. Og jeg anmelder her episode 4 og 5 samlet og senere i dag episode 6 (som jeg i skrivende stund ikke har set!). Og så er jeg med igen og klar til spændende semifinale i aften!
Hvis du er ny læser – så starter mine anmeldelser HER.
Anmeldelse af afsnit 4 af Klar Parat SY!
Fik jeg nævnt at jeg er begejstret igen? Den her episode var altså super god! Underholdende, informativ, inspirerende. Og den viste faktisk lidt af hvordan det i virkeligheden er når man syr!
Dagens tema var tilretning. Yes! Allerede der er jeg helt på! For mig er tilretning helt klart en af de vigtigste ting når jeg syr (selv om det indimellem også er fedt at sy et eller andet der slet ikke kræver tilretning…) Det er interessant, udfordrende, matematisk og kreativt. Alt på en gang. Jeg har taget tonsvis af kurser og uddannelser (Ei ok. Måske ikke tonsvis. Men i hvert fald 9-10 stykker) i tilretning. Har øvet mig i ret mange år. Og jeg har da grundlæggende rimeligt styr på det. Men jeg bliver aldrig færdig med at lære mere og få mere erfaring! Det er et uudtømmeligt emne – der er simpelthen ikke to kroppe der er ens!
Den kreative opgave var at sy en lækker top!
Skide god opgave! Desværre er der ikke billeder af toppene nogle steder. Men de var rigtig flotte!
Deltagerne skulle tage en stor t-shirt og sy den om til en lille fiks top. På den måde kunne de både være kreative ved at tilføje og trække fra, og vise tilretnings-kunnen ved at rette t-shirten til så den sad fint på ginerne. Opgaven skulle løses så den færdige top var kreativ, men også smuk!
Deltagerne viste mange forskellige måder at løse opgaven på. Jeg var mest vild med Karins top, som fik nogle fine draperinger (men desværre ikke nåede at blive færdig) og kunne også ret godt lide Kirstines cut-out design – med den cool ryg. Og Idas draperinger var også en super god idé – men hun nåede altså heller ikke at blive færdig. Herborgs top var cool. Den var færdig. Den var ikke overpyntet. Og den vandt fortjent!
I det hele taget var det nogle super fine oppe. Men det allerbedste ved den her opgave var egentlig at vi fik lov til at se med på deltagernes indbyrdes forhold. Der blev joked og hjulpet og snakket. Og det ser ud som om de har det rigtig sjovt sammen – selv når de er stressede. Hyggeligt!
Den tekniske opgave var buksesyning. Og tilretning.
Wow. Altså. Hvis man vil tilrette noget svært – så er det lige præcis bukser man skal gå igang med. Ret svær opgave! Og virkelig god opgave.
Deltagerne havde 3 timer til at sy bukser efter et mønster de selv havde valgt, og som de havde arbejdet med hjemmefra. De havde også fået lov til at tilrette mønstret og klippe stoffet hjemmefra. Så det er ikke en umulig opgave. Men stadigvæk. En eller anden dag vil jeg forsøge mig med at sy et par bukser på tre timer. Altså et par bukser med gylplukning og linning.
For som dommer Jette sagde: Når man syr bukser, handler det om præcision. Og det er sgi svært når man har travlt. Men pyntestikninger SKAL altså være præcise. Ellers ligner det …crap. Og tilretning af bukser er altid en udfordring.
Jeg var ret vild med Karins forklaring på hvorfor hun syr selv – den var faktisk lidt i tråd med Kirstens – de syr fordi de kan lave tøj til sig selv i deres egen størrelse. Ikke i størrelse 44 eller 38. Men i størrelse Karin eller Kirsten. Præcis. Det ER jo det, der er fantastisk. Og det, der er svært..
Deltagerne var ret enige om at gylplukningen er svær at sy. Og det kan den også godt være. Jeg har i hvert fald prøvet flere gange at sidde med instruktioner, der bare ikke gav mening. Selv bruger jeg altid den metode som Sandra Betzina viser HER. Jeg synes den er nem at gå til og den giver mig altid et fint resultat (jeg lover, at jeg nok skal gennemgå metoden i detaljer i SYsidens Syklub, når vi skal sy bukser til februar..).
Det blev faktisk nogle rigtig fine bukser deltagerne lavede. Idas bukser passede godt og var pænt syede. Men desværre nåede hun ikke at få knappen i. Eller det vil sige. Henrik hjalp hende så sødt. Og var så god til at give hende ro. Men de kom desværre til at sy tryklåsen på den forkerte vej. Det VAR så synd!
Karin går normalt ikke i bukser, sagde hun. Men DET kan hun da godt. Hun så skide godt ud i de røde bukser!
Men Henriks bukser. De var jo fantastiske! Ternene passede alle steder – simpelthen så gennemført og super godt syet!
Der var 7, der var 6
SÅ måtte Michael hjem. Hans bukser, der ellers var rigtig fine når man tænker på at han ikke har prøvet at sy bukser før, havde hul i linningen, som var blevet strukket under syningen, og han var også kommet til at skære hul igennem knaphullet med opsprætteren.
Kære Michael. We have all been there! Hold nu op, hvor knaphuller kan være nervepirrende at lave. (jeg skal faktisk stadig tage mig sammen, når jeg kommer til dem. Jeg er altid bange for at nu ødelægger jeg det jeg lige har brugt så lang tid på at lave….). Jeg synes, din syning har udviklet sig så meget på de programmer vi har set. Du skal bare øve dig noget mere, så bliver du er stjerne! Jeg ved, at du har blik for design. nu skal du bare lære nogle af de metoder der gør, at syningen også bliver lige i øjet. Jeg glæder mig til at se mere til din syning! (og jeg skal nok holde øje:-)) Tak for denne gang!
P.S. Michael afsluttede med at sige til Henrik: “Næste gang så skal du ikke lave noget med sløjfer!” Jeg skreg af grin!
Anmeldelse af afsnit 5 af Klar Parat SY!
Jeg startede denne post med at skrive at we are back on track med afsnit 4 og 5. Jeg må nok modificere det lidt. Afsnit 4 var super god. Afsnit 5 var mere jævn, efter min mening. Men samlet – fedt!
Måske var det fordi jeg havde så høje forventninger til afsnit 5. Signe, som er min kollega i SYsidens syklub, og jeg havde aftalt at vi ville vente med at se afsnit 5 indtil vi var på arbejds-weekend sammen. Vi havde bevidst forsøgt at undgå de tråde på facebook hvor afsnittene bliver diskuteret, men vi havde ligesom forstået at der ordenlig ville komme drama i afsnit 5. Så vi satte os klar efter en lang hyggelig arbejdsdag i et isoleret sommerhus på Sjælland. Maden var spist. Den økologiske rødvin hældt op. Vi var spændte!
Den tekniske opgave var at sy en ternet nederdel
Ternene skulle passe i sidesømme og læg. Og nederdelen skulle tilpasses til en levende model. De havde tre timer til opgaven. Det er stramt, men kan godt lade sig gøre (afhængig af hvor heldig man er når man skal klippe)
Jeg forstår godt pointen i opgaven. Mønstertilpasning er svært og tit lidt bøvlet. Og det er jo sværere jo flere ting der skal passe sammen. Og det er da sjovt at se hvordan man kan løse opgaven, når mønsteret også skal tilpasses i størrelsen – hvor man kan risikere at skulle ændre på omfanget undervejs, og dermed også bliver nødt til at ændre læggenes størrelser for at få mønstret til at passe.
Men.
Deltagerne fik et mønster der var valgt til dem på forhånd. (Som forøvrigt minder en smule om min Paula Nederdel) Og må jeg våge den påstand, at det mønster der blev valgt, ikke var den bedste løsning til tern? Når nederdelen er konstrueret, så den har en kurvet oplægningssøm, så er det næsten lige meget hvad man gør. Kanten forneden vil komme til at se skæv ud. (man kunne selvfølgelig vælge at placere mønstret så der slet ikke er nogle tværstriber der bliver skåret over af kanten, kommer jeg lige i tanker om. Men det er altså ikke med alle tern-stoffer det kan lade sig gøre.) Jeg synes man enten skulle have valgt et mere traditionelt kilt-design (som dybest set er en firkant med læg der former taljen foroven) eller have valgt et andet mønster end tern.
Nå. Men bortset fra det. Fin opgave. Og så fik vi lige en historie om den læggede nederdel. Men det sjove var, at næsten alle billederne i historien viste plisserede nederdele (som selvfølgelig også er en slags læg, men alligevel…).
Idas mission var at blive færdig. Kirstines mission var at få ternene til at passe helt perfekt. Hun pillede op om og om igen. Det er jo en fantastisk tålmodighed. Og femte gang var lykkens gang!
Ida var også god til ternene. Og det var så sjovt at se hvordan hun blev hel høj og glad da ternene passede sammen. Både Signe og jeg kender følelsen! Til gengæld havde hun ikke fået markeret læggene, så der tabte hun lidt tid.
Henrik var lidt kæk. Han havde tid nok. Også til at spille smart. Og ligesom i episode 4 var det herligt at se hvordan alle deltagerne lavede sjov med ham, hinanden og sig selv. Man får jo helt lyst til selv at tage sig tid til noget syhygge i en gruppe…
Nederdelen skulle lægges usynligt op i hånden. Det kom som et chok for Herborg, der måtte skynde sig lidt for meget at få syet linningen på (så der kom et lille hul) . Karin nåede ikke hægten. Ida fik ikke sin lynlås eller linning syet helt færdig. Kirsten nåede ikke at lægge op. Kun Henrik havde tid nok.
Men ternene passede flot på Herborgs nederdel. Og Henriks kæphøjhed faldt væk da vi fandt ud af at han måske skulle have prøvet nederdelen på modellen. Den var simplethen for stor. og der var ændret på læggene.
Kirstines tålmodighed gav pote. Nederdelen var super flot – og den vandt fortjent. Hun havde også knoklet. Tillykke!
I den kreative opgave skulle dekoreringen foregå med håndsyning
Jeg er ret utilfreds med den opgave. En shopper (altså en stor uformelig taske) skulle dekoreres med håndsyning, så den matchede til nederdelen.
Nu kommer jeg lige med en påstand: Hvis man skal dekorere en shopper. Så skal det være med print. Ikke? Broderi og applikationer, og hvad man ellers kan finde på med håndsyning – det hører da ikke hjemme på en shopper??? På en shopper (som man jo altså bruger til at hive varer hjem fra supermarkedet med) kan have et sjovt tryk – f.eks. med en ironisk tilgang. Men den skal da ikke have broderi…
Jeg synes at deltagerne skulle have haft en lille håndtaske eller clutch i stedet. Noget, som det giver mening at dekorere på den måde. Eller også skulle de have haft et læs strygestof eller noget papir, saks og stofmaling til at lave stenciltryk med på shopperen.
Og det er sådan set hvad jeg vil sige til den opgave. Deltagerne gjorde hvad de kunne, dommerne syntes det hele var skidt. Jeg synes faktisk flere af tankerne bag var fine – de passede bare ikke til en shopper.
Kun Herborgs var tæt på. Hun havde netop valgt den ironiske tilgang og skrevet (med stofbogstaver, bånd og knapper) “Scotch”. Og det er da sjovt. Men kønt var det ikke. Det syntes hun heller ikke selv.
Det endte med at dommerne sagde, at der ikke var nogen vinder. De var utilfredse. Men det var ikke deltagernes skyld. Det var en skidt opgave, synes jeg.
Der var 6, der var 5..
Så var det Idas tur til at forlade Klar Parat Sy. Jeg synes hun er dygtig og laver super pæne ting, men det er jo rigtigt nok at hun de sidste par gange ikke er blevet færdig. Netop fordi hun vil lave tingene pæne. Det sagde dommerne også.
Søde Ida, det var en fornøjelse at følge dig – jeg glæder mig til at se hvad du laver i fremtiden!
Nå. Ikke min yndlingsepisode. (Og heller ikke Signes). Jeg syntes nu ikke der var så meget drama. Men jeg glæder mig til episode 6!
Hej Maria
Synd for dig og dårligt med stress, har dog ventet på dine kommentarer, dejligt du alligevel fik overskud til at skrive dem. Kommentarerne lægger sig godt op ad de meninger der er blevet luftet på Facebook.
Fortsat god bedring til dig.
Mvh Kirsten
Velkommen tilbage Maria – godt du er ved at være ovenpå igen. Jeg kender det desværre alt for godt det der med at gabe over for meget. Personligt byggede jeg min guldsmedebutik om ganske kort tid efter vi afsluttede optagelserne til Klar Parat Sy – DET var for meget!
Men jeg kan fornemme, at du er tilbage igen på hesten, ford du er superskarp i at se hvad der sker (og ikke sker). Så vidt det nu er muligt med den klipning der er blevet valgt.
Tak for at du kunne lide både T-shirt og bukser fra min side. Var selv ret meget gladere for T-shirten (minus dumt ærmegab forstås) end dommerne. Oh well ;-) Bukserne… nu har mange mennesker efterhånden sagt, at de synes jeg skulle gå noget mere med dem, så jeg tænker, at de skal have en chance alligevel. Er faktisk en smule høj over, at det endelig er muligt at have et par bukser, som IKKE sidder og gaber i ryggen som de plejer! Og ved du hvad? Jeg havde faktisk også matchet rapor’en lige midt bag på måsen – men det tror jeg ikke nogen lagde mærke til. Henrik vandt velfortjent. Kan godt være, at det var klovnebukser, men de skisme godt syede!!!
Hvad angår nederdelen har du fuldstændig ret – mønstret var dumt! Det indså jeg også en tredjedel inde i processen og valgte faktisk derfor at ændre det til en mellemting mellem et kilt-design (altså rektangulært for oven og neden, så linjerne er HELT vandrette og pralelle med linningen) og så med vinklet søm i siden, så de fik det der match. Men ak – jeg dræbte stoffet med alt for meget direkte damp og nåede ikke den dumme hægte fordi jeg jo havde brugt tid på at ændre mønstret.
Shopperen – et GYS! Den var simpelthen så grim og umulig at arbejde med som udgangspunkt – og da særligt når de de ville se var håndsyning! Den neopren-agtige taske var dækket af et slags net, som gjorde, at man kun kunne væve ind mellem hullerne. Min første indskydelse havde faktisk været at sy en lomme på – men det gav bare ikke mening ud fra præmissen “vi vil se håndsyning”. Jeg kan faktisk ikke se, hvordan nogen af os kunne have vundet og selv da vi bagefter spurgte dommerne, hvad de de selv ville have gjort, kunne de ikke svare. Den opgave var dødsdømt på forhånd. Når det er sagt er jeg faktisk enig – Herborgs taske var SJOV! Når nu det hele var så åndssvagt anyways – så kan man lige så godt lave fis med det, og det gjorde hun på skønneste vis :-) Men hold op hvor var vi alle fuldstændigt punkterede bagefter. Det var IKKE sjovt at tage hjem efter den omgang og møde op igen fuld af kampgejst og begejstring næste dag…
Men os der var tilbage stod der igen, og SÅ skete der ting og sager (favoritopgave coming up!)
Dejligt at høre, at du er på ovenpå igen Maria! Man kan hurtigt få for meget om ørene, så er det bare godt at huske at stoppe op og trække vejret dybt – med gode mennesker omkring sig og økovin i glasset. Det er altid spændende at læse med på din blog, så det var dejligt at læse dine anmeldelser endnu engang.
Jeg tror, at vi alle huskede dramaet meget mere voldsomt, end hvad der blev vist på tv. Det har generelt været interessant at se, hvordan situationerne er blevet klippet sammen – og i shopper-mareridt-afsnittet synes jeg i den grad, at de har afdramatiseret afgørelsen, i hvert fald i forhold til hvordan vi som deltagere oplevede det :)
Mit problem i opgaven med den læggede nederdel var ikke helt, hvad der blev formuleret i afsnit 5. Jeg havde markeret mine snit, men havde foldet og presset dem som almindelige læg (der stod “læg” i vores opskrift, så læsningen kom an på erfaring) – Herborg redede mig, og forklarede hvad et wienerlæg var. Problemet var, at min uld absolut ikke havde lyst til at være wienerlæg, for jeg havde jo presset den … så det endte med at bliver nogle meget mærkelig og ujævne wienerlæg, som i virkeligheden bare helst ville foldes tilbage til de læg, jeg havde presset fra starten. Så problemet var nok egentlig nærmere dialogen mellem mig selv og mit materiale – hvilket jeg nu egentlig synes er en ret spændende erfaring :D
Det er så dejligt at høre, at I har kunne mærke den stemning og hygge der var i blandt os – for det er det, jeg husker aller bedst fra hele seancen: gode mennesker, som med glæde lærer fra sig og er der for hinanden.
Selvom det var skønt at være med, kan jeg huske, at det var en helt lettelse, da jeg røg ud. I afsnit 5 gik jeg fuldstændig på kompromis med mig selv. Som du skriver, så var min mission at blive færdig. I de andre afsnit har valgt at prioritere, at det jeg fik lavet, skulle være i orden. Det var direkte ubehageligt at præsentere noget, som man ikke kan stå ved. Men alt i alt har det været en af de mest spændende oplevelser, jeg nogensinde har været med til – det har virkelig været en gave, at lære så meget. Så jeg vil helt klart anbefale andre, at tilmelde sig til næste sæson! Så længe man bare husker at have sig selv med, selv i stressede situationer.
Knus fra mig!