Så er det Klar. Parat. SY! jeg elsker, tilbage!

Hvis jeg var skuffet over episode 3, så er jeg totalt positivt overrasket og begejstret for episode 4  og 5. Sådan skal det være! We are back on track!

Inden jeg går i gang med anmeldelsen vil jeg lige komme med et kæmpe kæmpe stort TAK!

TAK for alle de skønne kommentarer jeg har fået på de tidligere anmeldelser. Specielt tak til Karin, Susanne, Herborg, Henrik, Kirsten, Kirstine og Ida, som også har kommenteret og fortalt om hvordan det var at være med i Klar, Parat, Sy! Især Karins kommentar til anmeldelsen af episode 3 er super interessant – og giver indblik i programmets vilkår. Skønt!

Og tusind tusind tak for interessen og omsorgen i alle de mails jeg har fået siden sidst! Jeg har simpelthen haft et ordenligt anfald af stress (og lige lidt almindelig sygdom oveni) og besluttede mig for at bloggen måtte nedprioriteres lidt i et par uger. Men nu er jeg her igen. Og jeg anmelder her episode 4 og 5 samlet og senere i dag episode 6 (som jeg i skrivende stund ikke har set!). Og så er jeg med igen og klar til spændende semifinale i aften!

Hvis du er ny læser – så starter mine anmeldelser HER.

 

Anmeldelse af afsnit 4 af Klar Parat SY!

Fik jeg nævnt at jeg er begejstret igen? Den her episode var altså super god! Underholdende, informativ, inspirerende. Og den viste faktisk lidt af hvordan det i virkeligheden er når man syr!

Dagens tema var tilretning. Yes! Allerede der er jeg helt på! For mig er tilretning helt klart en af de vigtigste ting når jeg syr (selv om det indimellem også er fedt at sy et eller andet der slet ikke kræver tilretning…) Det er interessant, udfordrende, matematisk og kreativt. Alt på en gang. Jeg har taget tonsvis af kurser og uddannelser (Ei ok. Måske ikke tonsvis. Men i hvert fald 9-10 stykker) i tilretning. Har øvet mig i ret mange år. Og jeg har da grundlæggende rimeligt styr på det. Men jeg bliver aldrig færdig med at lære mere og få mere erfaring! Det er et uudtømmeligt emne – der er simpelthen ikke to kroppe der er ens!

 

Den kreative opgave var at sy en lækker top!

Skide god opgave! Desværre er der ikke billeder af toppene nogle steder. Men de var rigtig flotte!

Deltagerne skulle tage en stor t-shirt og sy den om til en lille fiks top. På den måde kunne de både være kreative ved at tilføje og trække fra, og vise tilretnings-kunnen ved at rette t-shirten til så den sad fint på ginerne. Opgaven skulle løses så den færdige top var kreativ, men også smuk!

Deltagerne viste mange forskellige måder at løse opgaven på. Jeg var mest vild med Karins top, som fik nogle fine draperinger (men desværre ikke nåede at blive færdig) og kunne også ret godt lide Kirstines cut-out design – med den cool ryg. Og Idas draperinger var også en super god idé – men hun nåede altså heller ikke at blive færdig. Herborgs top var cool. Den var færdig. Den var ikke overpyntet. Og den vandt fortjent!

I det hele taget var det nogle super fine oppe. Men det allerbedste ved den her opgave var egentlig at vi fik lov til at se med på deltagernes indbyrdes forhold. Der blev joked og hjulpet og snakket. Og det ser ud som om de har det rigtig sjovt sammen – selv når de er stressede. Hyggeligt!

 

Karin i færd med at sy bukser

Karin er ved at sy sine bukser. De blev super flotte!

Den tekniske opgave var buksesyning. Og tilretning.

Wow. Altså. Hvis man vil tilrette noget svært – så er det lige præcis bukser man skal gå igang med. Ret svær opgave! Og virkelig god opgave.

Deltagerne havde 3 timer til at sy bukser efter et mønster de selv havde valgt, og som de havde arbejdet med hjemmefra. De havde også fået lov til at tilrette mønstret og klippe stoffet hjemmefra. Så det er ikke en umulig opgave. Men stadigvæk. En eller anden dag vil jeg forsøge mig med at sy et par bukser på tre timer. Altså et par bukser med gylplukning og linning.

For som dommer Jette sagde: Når man syr bukser, handler det om præcision. Og det er sgi svært når man har travlt. Men pyntestikninger SKAL altså være præcise. Ellers ligner det …crap. Og tilretning af bukser er altid en udfordring.

Jeg var ret vild med Karins forklaring på hvorfor hun syr selv – den var faktisk lidt i tråd med Kirstens – de syr fordi de kan lave tøj til sig selv i deres egen størrelse. Ikke i størrelse 44 eller 38. Men i størrelse Karin eller Kirsten. Præcis. Det ER jo det, der er fantastisk. Og det, der er svært..

Deltagerne var ret enige om at gylplukningen er svær at sy. Og det kan den også godt være. Jeg har i hvert fald prøvet flere gange at sidde med instruktioner, der bare ikke gav mening. Selv bruger jeg altid den metode som Sandra Betzina viser HER. Jeg synes den er nem at gå til og den giver mig altid et fint resultat (jeg lover, at jeg nok skal gennemgå metoden i detaljer i SYsidens Syklub, når vi skal sy bukser til februar..).

Det blev faktisk nogle rigtig fine bukser deltagerne lavede. Idas bukser passede godt og var pænt syede. Men desværre nåede hun ikke at få knappen i. Eller det vil sige. Henrik hjalp hende så sødt. Og var så god til at give hende ro. Men de kom desværre til at sy tryklåsen på den forkerte vej. Det VAR så synd!

Karin går normalt ikke i bukser, sagde hun. Men DET kan hun da godt. Hun så skide godt ud i de røde bukser!

Men Henriks bukser. De var jo fantastiske! Ternene passede alle steder – simpelthen så gennemført og super godt syet!

klar parat sy Henriks fantastiske ternede bukser!

Henriks fantastiske bukser (og matchende butterfly). Flot mønstertilpasning! Billedet er fra STOF2000 ‘s side, hvor du også kan se alle de andre deltageres kreationer.

 

 

Der var 7, der var 6

SÅ måtte Michael hjem. Hans bukser, der ellers var rigtig fine når man tænker på at han ikke har prøvet at sy bukser før, havde hul i linningen, som var blevet strukket under syningen,  og han var også kommet til at skære hul igennem knaphullet med opsprætteren.

Kære Michael. We have all been there! Hold nu op, hvor knaphuller kan være nervepirrende at lave. (jeg skal faktisk stadig tage mig sammen, når jeg kommer til dem. Jeg er altid bange for at nu ødelægger jeg det jeg lige har brugt så lang tid på at lave….). Jeg synes, din syning har udviklet sig så meget på de programmer vi har set. Du skal bare øve dig noget mere, så bliver du er stjerne! Jeg ved, at du har blik for design. nu skal du bare lære nogle af de metoder der gør, at syningen også bliver lige i øjet. Jeg glæder mig til at se mere til din syning! (og jeg skal nok holde øje:-)) Tak for denne gang!

Michael klar parat sy

 

P.S. Michael afsluttede med at sige til Henrik: “Næste gang så skal du ikke lave noget med sløjfer!” Jeg skreg af grin!

 

Anmeldelse af afsnit 5 af Klar Parat SY!

Jeg startede denne post med at skrive at we are back on track med afsnit 4 og 5. Jeg må nok modificere det lidt. Afsnit 4 var super god. Afsnit 5 var mere jævn, efter min mening. Men samlet – fedt!

Måske var det fordi jeg havde så høje forventninger til afsnit 5. Signe, som er min kollega i SYsidens syklub, og jeg havde aftalt at vi ville vente med at se afsnit 5 indtil vi var på arbejds-weekend sammen. Vi havde bevidst forsøgt at undgå de tråde på facebook hvor afsnittene bliver diskuteret, men vi havde ligesom forstået at der ordenlig ville komme drama i afsnit 5. Så vi satte os klar efter en lang hyggelig arbejdsdag i et isoleret sommerhus på Sjælland. Maden var spist. Den økologiske rødvin hældt op. Vi var spændte!

 Den tekniske opgave var at sy en ternet nederdel

Ternene skulle passe i sidesømme og læg. Og nederdelen skulle tilpasses til en levende model. De havde tre timer til opgaven. Det er stramt, men kan godt lade sig gøre (afhængig af hvor heldig man er når man skal klippe)

Jeg forstår godt pointen i opgaven. Mønstertilpasning er svært og tit lidt bøvlet. Og det er jo sværere jo flere ting der skal passe sammen. Og det er da sjovt at se hvordan man kan løse opgaven, når mønsteret også skal tilpasses i størrelsen – hvor man kan risikere at skulle ændre på omfanget undervejs, og dermed også bliver nødt til at ændre læggenes størrelser for at få mønstret til at passe.

Men.

Deltagerne fik et mønster der var valgt til dem på forhånd. (Som forøvrigt minder en smule om min Paula Nederdel) Og må jeg våge den påstand, at det mønster der blev valgt, ikke var den bedste løsning til tern? Når nederdelen er konstrueret, så den har en kurvet oplægningssøm, så er det næsten lige meget hvad man gør. Kanten forneden vil komme til at se skæv ud. (man kunne selvfølgelig vælge at placere mønstret så der slet ikke er nogle tværstriber der bliver skåret over af kanten, kommer jeg lige i tanker om. Men det er altså ikke med alle tern-stoffer det kan lade sig gøre.) Jeg synes man enten skulle have valgt et mere traditionelt kilt-design (som dybest set er en firkant med læg der former taljen foroven) eller have valgt et andet mønster end tern.

Nå. Men bortset fra det. Fin opgave. Og så fik vi lige en historie om den læggede nederdel. Men det sjove var, at næsten alle billederne i historien viste plisserede nederdele (som selvfølgelig også er en slags læg, men alligevel…).

Idas mission var at blive færdig. Kirstines mission var at få ternene til at passe helt perfekt. Hun pillede op om og om igen. Det er jo en fantastisk tålmodighed. Og femte gang var lykkens gang!

Kirstine klar parat sy

Kirstines fine nederdel. Billede fra Stof2000 (hvor du kan se flere)

Ida var også god til ternene. Og det var så sjovt at se hvordan hun blev hel høj og glad da ternene passede sammen. Både Signe og jeg kender følelsen! Til gengæld havde hun ikke fået markeret læggene, så der tabte hun lidt tid.

Henrik var lidt kæk. Han havde tid nok. Også til at spille smart. Og ligesom i episode 4 var det herligt at se hvordan alle deltagerne lavede sjov med ham, hinanden og sig selv. Man får jo helt lyst til selv at tage sig tid til noget syhygge i en gruppe…

Nederdelen skulle lægges usynligt op i hånden.  Det kom som et chok for Herborg, der måtte skynde sig lidt for meget at få syet linningen på (så der kom et lille hul) . Karin nåede ikke hægten. Ida fik ikke sin lynlås eller linning syet helt færdig. Kirsten nåede ikke at lægge op. Kun Henrik havde tid nok.

Men ternene passede flot på Herborgs nederdel. Og Henriks kæphøjhed faldt væk da vi fandt ud af at han måske skulle have prøvet nederdelen på modellen. Den var simplethen for stor. og der var ændret på læggene.

Kirstines tålmodighed gav pote. Nederdelen var super flot – og den vandt fortjent. Hun havde også knoklet.  Tillykke!

 

I den kreative opgave skulle dekoreringen foregå med håndsyning

Jeg er ret utilfreds med den opgave. En shopper (altså en stor uformelig taske) skulle dekoreres med håndsyning, så den matchede til nederdelen.

Nu kommer jeg lige med en påstand: Hvis man skal dekorere en shopper. Så skal det være med print. Ikke? Broderi og applikationer, og hvad man ellers kan finde på med håndsyning – det hører da ikke hjemme på en shopper??? På en shopper (som man jo altså bruger til at hive varer hjem fra supermarkedet med) kan have et sjovt tryk – f.eks. med en ironisk tilgang. Men den skal da ikke have broderi…

Jeg synes at deltagerne skulle have haft en lille håndtaske eller clutch i stedet. Noget, som det giver mening at dekorere på den måde. Eller også skulle de have haft et læs strygestof eller noget papir, saks og stofmaling til at lave stenciltryk med på shopperen.

Og det er sådan set hvad jeg vil sige til den opgave. Deltagerne gjorde hvad de kunne, dommerne syntes det hele var skidt. Jeg synes faktisk flere af tankerne bag var fine – de passede bare ikke til en shopper.

Kun Herborgs var tæt på. Hun havde netop valgt den ironiske tilgang og skrevet (med stofbogstaver, bånd og knapper) “Scotch”. Og det er da sjovt. Men kønt var det ikke. Det syntes hun heller ikke selv.

Det endte med at dommerne sagde, at der ikke var nogen vinder. De var utilfredse. Men det var ikke deltagernes skyld. Det var en skidt opgave, synes jeg.

 

Herborg Klar parat sy

Herborgs nederdel og taske. Foto fra STOF2000

 

Der var 6, der var 5..

Så var det Idas tur til at forlade Klar Parat Sy. Jeg synes hun er dygtig og laver super pæne ting, men det er jo rigtigt nok at hun de sidste par gange ikke er blevet færdig. Netop fordi hun vil lave tingene pæne. Det sagde dommerne også.

Søde Ida, det var en fornøjelse at følge dig – jeg glæder mig til at se hvad du laver i fremtiden!

Ida Klar parat sy

Nå. Ikke min yndlingsepisode. (Og heller ikke Signes). Jeg syntes nu ikke der var så meget drama. Men jeg glæder mig til episode 6!