Beskrivelse
Har du opgivet at sy rigtige bukser?
Altså bukser, der er lavet i vævet stof, med lynlås og lommer. Som ligner bukser du ville købe i butikkerne (hvis der ellers var velsiddende bukser, der ikke kostede en million)?
For dengang du prøvede, sad de underligt i skridtet, havde folder ved baglårene og posede sært ved taljen? Eller din numse så mærkelig ud, de gled ned og lavede håndværker-revne og lignede i det hele taget noget der var løgn?? (Eller du har måske slet ikke vovet dig ud i det, fordi alle siger, at bukser er svære at sy?)
Hvis ja – så er du bestemt ikke alene.
Og du er heller ikke håbløs. Det er ikke svært at sy bukser. Men det kan sagtens være svært at få dem til at sidde godt.
Hjælpen er nær!
Jeg kan nemlig hjælpe dig! Du kan sagtens lære at tilrette bukser, så de passer præcis til dig, dine kurver og din stil.
Det eneste det kræver, er en forståelse af hvordan skridtkurven virker, af buksernes grundform og af små design-fif, der skaber DINE perfekte bukser. Igen og igen.
På workshoppen, arbejder du med at tilrette en grundform på bukser (i slack-stilen, som er den mest almindelige bukse-form). Du lærer hvordan du får styr på skridtbuen og retter den til, og bagefter tilpasser vi bukserne din personlige form, så de bare sidder som de skal. Til sidst får du design-fif (og hjælp) så du kan tegne bukser der sidder hvor du vil have dem, med de lommer du ønsker og med den type lynlås du vil have.
Du forlader workshoppen med et mønster du kan bruge igen og igen – og med designværktøjer, der gør dig i stand til at sy lige så mange typer bukser, som du kan ønske dig.
Som alle sidder fantastisk!
På bukseworkshoppen får du altså
- Et godt tilrettet buksegrundmønster
- Design-vejledning til at lave lige den type bukser du ønsker dig
- Syhjælp til at få styr på lynlåse, lommer og knapper
- E-bog med de mest almindelige tilretninger og designændringer, så du ikke behøver at tage noter of huske det hele undervejs (Denne e-bog får du ugen efter workshoppen).
Hvor og hvornår?
Workshoppen foregår i Vanløse i København lørdag den 3. marts + søndag den 4. marts 2018 kl. 9.30 -16.30 begge dage.
Adresse: Skjulhøj allé 32, i gården, 2720 Vanløse
S-tog og metro ved Vanløse station (10 minutters gang), S-tog ved Jyllingevej Station (5 minutters gang), Bus nr. 22, 12 og 9A stopper på Jyllingevej v Skjulhøj alle (3 minutters gang). Der er gratis parkering på vejen og på sidevejene.
Sådan foregår workshoppen:
Vi starter lørdag med en kort introduktion til teorien bag buksers opbygning. Herefter finder vi din optimale skridtkurve, og den størrelse din grundform skal have og du klipper og syr din første prøvemodel.
Efter frokost gennemgår jeg kort hvordan du overfører tilretninger til din prøvemodel, og så tilretter vi den første prøveopsyning og overfører tilretningerne til mønstret og syr næste opsyning.
Søndag skal vi i gang med tilretning af anden prøvemodel og med overførsel af de sidste tilretninger. Før frokost gennemgår jeg nogle almindelige designændringer, og du går i gang med at designe dine første bukser.
Efter frokost syr vi dine første bukser. Det er bukser syet i rigtigt stof, hvor vi tilretter de sidste småting i dit ændrede mønster. Så det er ikke dit allerdyreste yndlings-stof du skal bruge til dem, men på den anden side, kan du sagtens få bukser du vil elske at bruge.
Det bliver en ret intensiv workshop, med en masse koncentreret arbejde. Hvis du er mere til ro og tid nok, kan du i stedet overveje at deltage på et aften-kursus over 7 gange. Så skulle vi også kunne nå at tilrette et par bukser der.
Dette kursus er til dig der
- Vil have et buksemønster, der passer dig, + lære design-teknikker, så du kan sy alle de bukser du drømmer om.
- Har prøvet at sy efter snitmønstre før.
- Ved hvad sømrum og indsnit er (Hvis du ikke har helt styr på det, kan jeg anbefale dig mit online sykursus ”Lær at sy dit eget tøj – for begyndere”)
- Er træt af at bukser du har brugt timer på at sy, ikke sidder godt. Eller ikke klæ’r dig.
Dette kursus er IKKE til dig der
- Er helt nybegynder i at sy. Start et andet sted – fx med det ovennævnte onlinekursus.
- Slet ikke gider at gå i bukser og heller ikke gider lære teknikkerne, så du kan tilrette bukser til andre.
Du skal medbringe
- Stiftblyant, viskelæder, tynde tusser
- Lineal (gerne en quiltelineal) og evt. kurvelineal
- Knappenåle med glashoved.
- Stofsaks
- Papirsaks
- Tape. Helst det, der hedder Scotch Magic Tape
- Målebånd
- Stof til dit første par rigtige bukser. Og matchende tråd og lynlås. Det skal ikke være dit yndlingsstof, men gerne noget
- Lidt basic sygrej (opsprætter, nålepude osv.)
- Din symaskine (husk forlængerledning). Vi har overlockere du kan låne, så den behøver du ikke at tage med.
- Madpakke (eller også skal du gå i byen og købe frokost)
Jeg sørger for mønsterpapir, stof til prøveopsyninger, kaffe, te og snacks.
Spørgsmål? Skriv til maria@mariadenmark.dk