overlocker hvilken

Hvilken overlocker skal du vælge?

Lad mig starte med at slå en ting fast: Du behøver ikke en overlocker for at sy i jersey (eller vævede stoffer, for den sags skyld)! De fleste almindelige symaskiner har efterhånden gode stræksømme, der sagtens kan sy en t-shirt eller en kjole uden at du oplever problemer senere.

Når det er sagt. Så er en overlocker virkelig en god tilføjelse til dit syrum! En overlocker arbejder hurtigere end en symaskine og den laver en søm der er perfekt til strikstoffer som jersey, fordi sømmen kan strække sig med stoffet og bare holder.

 

Hvad er en overlocker?

En overlocker er en type af symaskine, der syr, kaster over kanten og skærer stoffet rent på en gang. Hurtigt!

overlocksøm

Her kan du se en sketch af en 3-tråds overlock. Den gule tråd er nåletråden.
This vector image was created with Inkscape by Bastianowa (Bastiana). – Own work, GFDL, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=1916283

Det gør den ved at sy med en eller to nåletråde og to gribertråde. Gribertrådene lægger sig på hver side af stofkanten og låser sammen lige i kanten, mens nåletråden(e) syr igennem stoffet og bliver fanget og låst af gribertrådene på hver side af stoffet. På grund af den måde trådene griber og låser sig fast i hinanden kan trådene strække sig sammen med stoffet – hvilket gør en overlocker rigtig god til jerseysyning. Overlockere skærer samtidig kanten af stoffet rent – og det gør at de også er vældig gode til at bruge til at ordne kanterne på vævet stof, så det ikke trævler.

 

Hvad kan du bruge en overlocker til?

  • Brug en 4-tråds overlocksøm til at sy jersey sammen.
  • Brug en 3-tråds overlocksøm til at ordne sømrum på vævet stof
  • Brug en rullesøm til at lægge nederdele eller kjoler op
  • Brug en fladlock-søm til at sy sportstøj eller undertøj med synlige dekorative sømme
  • Derudover kan overlockere med forskelligt tilbehør også bruges til usynlig oplægning, til nem påsyning af elastik og bånd og meget mere…

 

Hvilken overlocker skal du vælge?

Overlockere findes i prislejer fra lige under 2.000 kr og helt op til 15.000 – 20.000 kr. Men de kan i princippet det samme… Så hvad er forskellen på de forskellige overlockere? Hvad har du brug for og hvilken overlocker-maskine er den rigtige for dig?

Det synes jeg, det er svært at finde rundt i. Derfor har jeg været ude og snakke med Jørgen fra Byens Sycenter på Amagerbrogade 96 i København, og han viser her hvad en overlocker er og gennemgår de fleste af dem, der er på det danske marked (i alle prislejer), så du kan se hvad forskellen er, og vurdere hvad du har brug for – og har lyst til at betale for.

Marts 2018: VIDEOEN ER UNDER OPDATERING

Da der er kommet mange nye maskiner på markedet i de sidste par år, er vi lige nu ved at lave en hel ny video med overlockere. Vi forventer at den er klar ca. 20. april 2018.

Har du spørgsmål i mellemtiden, er du meget velkommen til at skrive til maria@mariadenmark.dk og så skal jeg rådgive dig, så godt jeg kan.

Videoen om hvilken overlocker du skal vælge er optaget i april 2016.

 

 

1 svar
  1. Vivian Schlichting says:

    Hej
    Jeg har købt en Singer 14SH754 overlocker, men kan ikke få trådene til liggeordentligt, og har faktisk opgivet den
    Tror du der kan være mulighed for at få den til at fungere,
    ellers hvilken type vil være god som allround overlockermaskine
    På forhånd tak
    Venlig hilsen
    Vivian

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.